Dokumentation
Dokumentation ved andelsvurdering
Dokumentation er ofte en vigtig del af vurderingsprocessen og kan bidrage til et mere retvisende vurderingsgrundlag. Når forbedringer, løsøre eller tilpasset løsøre skal vurderes, vil dokumentation ofte gøre det lettere at fastlægge arbejdets omfang, alder og omkostninger.
Relevant dokumentation
Hvilken dokumentation er relevant?
Relevant dokumentation kan eksempelvis være:
Fakturaer og kvitteringer
Tidligere vurderingsrapporter
El- og VVS-dokumentation
Tegninger og beskrivelser
Opgørelser over egne timer
Produktbeskrivelser og ordrebekræftelser
Korrespondance ved større ombygninger
Det er ikke alle sager, hvor den samme dokumentation er relevant. Kravene kan variere afhængigt af foreningens vedtægter og retningslinjer.
Hvis dokumentationen mangler
Manglende dokumentation betyder ikke nødvendigvis, at forbedringer ikke kan vurderes.
I sådanne tilfælde vil vurderingen dog ofte ske med større forsigtighed og i højere grad bero på et konkret skøn baseret på boligens stand, forbedringernes alder og den information som i øvrigt foreligger.
Overblik
Hvordan skaber man det bedste overblik?
I henhold til principperne i ABF-Håndbogen foretages vurderingen som udgangspunkt på baggrund af andelshavers oplysninger om de udførte forbedringer.
Dokumentation er en vigtig støtte til disse oplysninger, men det er ofte mindst lige så vigtigt at skabe et overskueligt overblik over de arbejder, der er udført gennem årene.
For hver forbedring er det typisk relevant at oplyse:
Hvad der er udført
Hvornår arbejdet er udført
Hvad arbejdet har kostet
Om der eventuelt er anvendt egne timer
Eksempelvis:
Ny eltavle udført i 2018 til 13.993 kr.
Renovering af badeværelse udført i 2020 til 85.000 kr.
Ny bordplade monteret i 2022 til 7.500 kr.
Samlet omkostning
Saml beløb under samme forbedring
Har arbejdet været opdelt på flere fakturaer, kan det være en fordel at samle beløbene under samme forbedring.
Eksempel:
Ny eltavle udført i 2018
Faktura 1: 5.000 kr.
Faktura 2: 8.993 kr.
Samlet omkostning: 13.993 kr.
Et stort antal enkeltstående kvitteringer eller byggemarkedsbilag giver ikke nødvendigvis et brugbart overblik i sig selv. Det vigtigste er, at oplysningerne kan kobles til konkrete forbedringer med tilhørende årstal og omkostninger.
Jo mere præcise oplysningerne er omkring type af forbedring, udførelsestidspunkt og samlet økonomi, desto lettere bliver det at fastsætte en korrekt værdi. Dette skyldes blandt andet, at forbedringer typisk nedskrives over tid efter gældende levetider og retningslinjer.
Det er ikke et krav, at oplysningerne er opstillet på denne måde, men det vil ofte gøre vurderingsprocessen både hurtigere og mere overskuelig for alle parter.
Klar til at starte?
Book vurdering online
Ønsker du en professionel og uvildig vurdering af din andelsbolig? Book et vurderingsbesøg online, eller kontakt os hvis du er i tvivl om, hvilken dokumentation der er relevant i netop din sag.
